
Onsdag d. 20. maj, blev færgen CÔTE D’OPALE søsat på China Merchants Jinling Shipyard Weihai i Kina, hvilket var over en måned før planlagt. Færgen er nummer 5 i serien af pt. 9 E-Flexer færger, som Stena RoRo får bygget på det kinesiske værft. Ved leveringen som efter den original plan er d. 30. juni 2021, vil den blive bareboat chartret til DFDS i 10 år.

CÔTE D’OPALE er specialtilpasset til DFDS rute mellem Dover og Calais, hvor den vil afløse CALAIS SEAWAYS. Den har derfor bl.a. ingen kahytter, hvilket de andre 8 færger i serien har. Den ekstra plads vil derfor blive brugt på at optimere kundeoplevelsen med ekstra faciliteter, bl.a. at passagererne har masser af plads til at slappe af, prøve moderne madkoncepter og nyde en omfattende shopping oplevelse.

Kilde: DFDS
