
Grundet stor ferietrafik på ruterne mellem Nordirland og resten af Storbritannien, åbner Stena Line en midlertidig sommerrute mellem Belfast og Holyhead, for at lette presset på ruterne Belfast – Cainryan og Belfast – Birkenhead (Liverpool).
Ruten vil blive besejlet af STENA ESTRID, som normalt sejler på ruten Dublin – Holyhead, i perioden fra d. 25. juni til d. 18. juli. Der vil være afgang fra Holyhead fredag og lørdag aften kl. 23:30 og retur fra Belfast lørdag og søndag kl. 9:30.
Kilder: Stena Line og ShipPax
