Grimaldi Groups køb af ruter og færger af Armas Trasmediterránea er nu afsluttet

CIUDAD DE GRANADA i Malaga d. 19/3-2019. Foto: Frans Truyens

Italienske Grimaldi Group, underskrev tilbage i april en aftalememorandum (Memorandum of Understanding) med spanske Armas Trasmediterránea Group, omkring køb af fem færger (CIUDAD DE PALMA, CIUDAD DE GRANADA, CIUDAD DE MAHÓN, VOLCÁN DEL TEIDE og VOLCÁN DE TIJARAFE), terminaler og ruterne mellem fastlandet Spanien og De Baleariske Øer. Mandag d. 19. juli, blev aftalen så endelig underskrevet, og aktiviteterne vil blive overført til Grimaldi Groups nye spanske datterselskab Trasmed GLE.

VOLCÁN DE TIJARAFE i Barcelona d. 8/6-2019. Foto: Nick Tolerton

Grimaldi Group har lånt ca. 160 millioner euro af Mediobanca, til at starte det nye selskab Trasmed GLE op. Desuden er RoPax færgen EUROFERRY EGNAZIA, som har sejlet for Grimaldi Lines blevet overført til Trasmed GLE.

EUROFERRY EGNAZIA. © Grimaldi Lines

Kilde: Ferrybalear

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →