Grønt tilskud til yderligere 3 indenrigsruter

TUNØFÆRGEN i Hou d. 13/7-2015. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Trafikstyrelsen har nu gennemgået de 5 ansøgninger, som kom i anden runde af omstillingen af indenrigsfarten i Danmark, til en grønnere udgave. I første runde, som blev afsluttet i december 2021, fik 11 færger tilskud.

I denne runde kunne kun kommunale rederier ansøge, og ud af de 5 ansøgninger, har 3 fået godkendt deres ansøgning. Således er 49,5 million kroner ud af de 50 millioner kroner der var i puljen,  blevet uddelt. Der var i de 5 ansøgninger,  ansøgt om tilskud for 81 millioner kroner.

“De danske indenrigsfærger er altafgørende for mange ø- og lokalsamfund, og samtidig er de en vigtig brik i den grønne omstilling. Jeg er derfor rigtig glad for, at der igen har været store interesse for regeringens puljer til grøn omstilling af indenrigsfærger.”

Trine Bramsen, transportminister.

De 3 ruter som fik tilskud:

Svendborg Kommune: Svendborg-Hjortø

  • Forventet CO2-reduktion (ton): 2.289
  • Karakter: 3
  • Ansøgt tilskud (mio. kr.): 6
  • Indstillet tilskud (mio. kr.): 5,25

Aalborg Kommune: Hals-Egense

  • Forventet CO2-reduktion (ton): 10.860
  • Karakter: 3
  • Ansøgt tilskud (mio. kr.): 22,6
  • Indstillet tilskud (mio. kr.): 19,8

Odder Kommune: Tunø-Hov

  • Forventet CO2-reduktion (ton): 14.529
  • Karakter: 3
  • Ansøgt tilskud (mio. kr.): 27,9
  • Indstillet tilskud (mio. kr.): 24,45

Kilde: Transportministeriet og Transportministeriet

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →