Bornholmslinjen: EXPRESS 2 berørte molehoved i Rønne

EXPRESS 2 ankommer til Sjællands Odde d. 17/7-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Hurtigfærgen EXPRESS 2 kom fredag ved 14:30 i berøring med det indre grønne molehoved i Rønne havn, da et vindstød sendte den ud af kurs. Færgen var på det tidspunkt på vej ud af havnen i Rønne for at sejle til Ystad. Efter berøringen med molehovedet sejlede EXPRESS 2 tilbage til færgelejet i Rønne.

POVL ANKER sejler derfor en dobbelttur til Ystad fredag aften, for at få de passagerer med, som ellers skulle havde været med EXPRESS 2. Nogle af passagererne er dog også blevet sendt med HAMMERSHUS til Køge.

POVL ANKER afgår fra Køge mod Rønne d. 1/1-2021. Foto: Michael Koefoed-Hansen

EXPRESS 2 skal blive i havn, indtil Søfartsstyrelsen har modtaget en rapport fra klassifikationsselskabet DNV. DNV vil dog have en mand til Rønne og se på skaderne før de kan komme med en rapport, og han kan først komme i løbet af lørdagen. Rederiet har dog fået lov til at gå i gang med reparationerne allerede nu, og vil derfor arbejde på EXPRESS 2 i løbet af aftenen og natten.

Bornholmslinjen har derfor lavet en ny fartplan med HAMMERSHUS og POVL ANKER. De to færger skal sammen sejle 3 dobbeltture lørdag.

Kilder: TV2 Bornholm, TV2 Bornholm og Bornholms Tidende

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →