Søsætning og navngivning af SEAROAD I

© Flensburger Schiffbau-Gesellschaft

Der har d. 7. november været søsætning og navngivning af RoRo færgen SEAROAD I, som bygges på det tyske værft FSG Shipyard i Flensborg. Færgen bygges for tasmanske SeaRoad, som bestilte den helt tilbage i september 2021, med levering i 2023. Men pga. økonomiske problemer med det daværende værft Flensburger Schiffbau-Gesellschaft gik bygningen af den ret langsomt, for til sidst at gå helt i stå.

Efter at der er kommet en ny ejer af værftet, var der så genstart af bygningen i april 2025. Den nuværende plan siger at den skal leveres i juli 2026, så den kan indsættes i september 2026.

Kilde: FSG Shipyard

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →