
Det lille ærøske rederi ÆrøXpressen, fik så leveret deres færge ÆRØXPRESSEN fra Hvide Sande Shipyard. ÆRØXPRESSEN forlod Hvide Sande ved 22-tiden, og gik nordpå, hvor den passerede Skagen i eftermiddags. Den forventes at ankomme til Marstal i morgen formiddag.
Indvielsesfest og indsættelse
På lørdag d. 30. november vil ÆRØXPRESSEN blive døbt i forbindelse med at der holdes indvielsesfest i Marstal, fra kl. 12:00 til 17:00. Gudmor bliver Inge Halmø, som er formand for Ærøforeningen. Transportminister Benny Engelbrecht lægger også vejen forbi.

Selve indsættelsen af ÆRØXPRESSEN på Marstal – Rudkøbing ruten, forventes at ske søndag d. 8. december. Med første afgang fra Marstal kl. 8:30.
Kilde: ÆrøXpressen