APOLLO som dykkerobjekt

APOLLO. © Woodward Group

De lokale myndigheder i Godbout (Canada) har lavet en aftalen med færgens ejere ”Société des traversiers du Québec” og organisation ”Societe Apollo de Godbout”, om at APOLLO skal sænkes i St. Lawrence-floden. Den vil der få et nyt liv som dykkerdestination og akvatisk habitat. Det der mangler, er en godkendelse fra Transport og miljø myndigheder i Canada, hvis den kommer, er det planen af den skal sænkes til næste sommer.

APOLLO blev købt af ”Société des traversiers du Québec” i starten af i år, for at afløse for færgen FELIX-ADRIEN GAUTHIER på ruten Matane – Baie-Comeau – Godbout. Men efter at havde lavet 2 påsejlinger af kajanlæg på kort tid, samt at en gennemgang af færgen viste at der var mange alvorlige mangler på den, blev det besluttet, at der ikke mere skulle sejles med den.

APOLLO blev leveret i 1970 til Rederi Ab Slite/Rederi Ab Volo, og indsat for Viking Line mellem Kapellskär og Mariehamn. Fra 1981 til 1982 var den indsat for Nordisk Færgefart mellem Faaborg og Gelting, og i 1982 mellem Hundested – Sandefjord. I foråret 1999 kom den kort tilbage til Danmark, da den blev indsat mellem Bagenkop og Kiel, da man havde et spinkelt håb om at Tax-Free salget ville blive forlænget, hvilket det ikke blev, så den sejlede den sidste tur d. 30/6-1999. Kort tid efter blev den solgt til Canada, hvor den har været siden.

Kilde: Canadian Press

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →