BC Ferries navngiver ISLAND SARLEQUUN

ISLAND SARLEQUUN. © BC Ferries

Canadiske BC Ferries har budt sin nyeste færge, ISLAND SARLEQUUN, velkommen i flåden ved en navngivningsceremoni i Victoria, British Columbia, den 15. juli 2026. Færgen har bag sig en lang rejse fra det rumænske værft i Galați til Canadas vestkyst.

Navnet ISLAND SARLEQUUN er givet af Snuneymuxw First Nation og betyder “folket ved Nanaimo Harbour” på sproget hul’q’umi’num. Navnet henviser til folkets historiske tilknytning til de farvande, hvor færgen skal sejle, og til Snuneymuxw Sarlequun-traktaten fra 1854, der anerkender nationens rettigheder og selvbestemmelse i området.

We are honoured to see the name sarlequun carried by this vessel as it travels through the heart of our territories. We appreciate BC Ferries’ commitment to building a relationship grounded in respect, recognition, and meaningful action. We support this launch based on a clear understanding of the rights enshrined in our Snuneymuxw Sarlequun Treaty of 1854. On behalf of Snuneymuxw First Nation, we extend our well wishes for safe passage to all those who journey across sacred waters aboard sarlequun.

Chief Mike Wyse, Xum’silum, Snuneymuxw First Nation.

ISLAND SARLEQUUN er den anden af fire nye hybrid-elektriske færger i den såkaldte Island Class, som løbende sættes i drift i løbet af det kommende år. Færgen skal sejle på ruten mellem Nanaimo Harbour og Gabriola Island sammen med søsterskibet ISLAND XWSAĹUX̌UL og skal dermed imødekomme den voksende trafik på en af BC Ferries’ travleste ø-ruter.

Færgerne i Island Class er designet til på sigt at kunne sejle på ren elektrisk drift, når den nødvendige ladeinfrastruktur i land er etableret. Arbejdet med at elektrificere ruten er allerede i gang og forventes færdigt i 2027.

This vessel has travelled a long way to reach British Columbia, and today it begins a new chapter. We are grateful to Snuneymuxw First Nation for gifting the name sarlequun. It connects this vessel to the people and place it is expected to serve, and we recognize the importance of carrying it with respect.

Nicolas Jimenez, President and CEO of BC Ferries.

ISLAND SARLEQUUN ventes at gå i drift på ruten mellem Nanaimo Harbour og Gabriola Island i løbet af de kommende uger og vil dermed afløse færgen ISLAND GWAWIS, som herefter flyttes til ruten mellem Crofton og Vesuvius Bay i begyndelsen af 2027 for at øge kapaciteten der.

Kilde: BC Ferries

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →