Bornholmslinjen chartrer ARK FUTURA

ARK FUTURA i Øresund d. 9/3-2020. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Når HAMMERSHUS går i dok, hos Orskov Yard i Frederikshavn, fra den 2. maj til den 16. maj, bliver opgaverne på Rønne – Køge ruten fordelt på to færger. POVL ANKER kommer til at sejle med passagerer, mens den chartrede DFDS RoRo færge ARK FUTURA kommer til at håndtere fragten til og fra Bornholm.

HAMMERSHUS ankommer til Rønne d. 1/9-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Denne løsningsmodel blev også brugt i BornholmerFærgens tid, hvor POVL ANKER sejlede sammen med Gotlandsbolagets fragtfærge GUTE, når HAMMERODDE var på værft.

GUTE i Øresund d. 10/6-2017. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Den 1. maj sejler HAMMERSHUS til normal tid fra Rønne – dog uden passagerer. De tager i stedet med POVL ANKER, som afgår fra Rønne klokken 18.00. Ankomst Køge klokken 23.30

Fra den 2. til den 16. maj sejler POVL ANKER og ARK FUTURA efter nedenstående plan.

POVL ANKER kommer til at afgå en halv time før normal afgang fra Rønne, nemlig klokken 16:30. Ankomst klokken 22:00 i Køge. Afgang Køge klokken 00:01 og ankomst til Rønne klokken 05:30. Gående passagerer, som der f.eks. skal med bussen videre kan få lov til at blive på POVL ANKER til klokken 06.00.

POVL ANKER afgår fra Køge mod Rønne d. 1/1-2021. Foto: Michael Koefoed-Hansen

ARK FUTURA afgår fra Rønne klokken 17:00 med ankomst klokken 22:30 i Køge. Afgang Køge klokken 00:30 med ankomst i Rønne klokken 06:00. ARK FUTURA vil sejle fra Krydstogtkajen i Rønne, da den er for stor til Leje 3.

Kilde: Bornholmslinjen

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →