CAPELLA fik maskinhavari lørdag

CAPELLA. © Trafikverket

Den svenske færge CAPELLA som sejler for Trafikverket, mellem Norrfjärden og Holmön oppe ved Umeå, fik lørdag ved 11:30 tiden maskinhavari, ombord var 4 passagerer og 2 besætningsmedlemmer. Da det på det tidspunkt blæste 20 m/s og der var godt med bølger blev der tilkaldt en redningshelikopter, som løftede de 4 passagerer op i helikopteren, mens de 2 besætningsmedlemmer blev ombord på CAPELLA, som lå og drev.

De 2 besætningsmedlemmer, ventede nemlig på kystvagtens skib KBV181, som ankom ved 15-tiden, og bugserede CAPELLA ind til Holmsund. Ingen personer kom noget til under redningsaktionen.

Fakta på CAPELLA

  • Væft: Rauma-Repola OY, Finland
  • Byggeår: 1975
  • Længde: 33 m
  • Bredde: 6,8 m
  • Fart: 10 knob
  • Passagerer: 150
  • Biler: 4

Kilder: Sjöfarts tidningen og Trafikverket

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →