DFDS vil den 29. november åbne en ny fragtrute mellem Damietta i Egypten og Trieste i Norditalien. Der vil være afgang fra Damietta om fredagen, mens der sejles retur fra Trieste om mandagen. Overfartstiden på ruten bliver på ca. 68 timer.
“The new route aligns perfectly with our commitment to organic growth and solidifies our strong presence in the Mediterranean region. The service not only expands our network but also enhances our ability to connect communities and support local economies opening up opportunities for trade and stronger economic ties between the two countries.” Mathieu Girardin, Head of Ferry Division in DFDS.
Det er forventet at ruten primært transporterer friske grøntsager, frugter og tekstiler fra Egypten til Europa. Den anden vej vil det være varer som mejeri-, landbrugs- og industriprodukter.
DFDS har indgået et strategisk partnerskab med Pan Marine Shipping Services, der er førende inden for shipping og logistik i Egypten. De har sørget for, at der er en dedikeret terminal til DFDS i Damietta, og at denne terminal har alt det udstyr som der er behov for.
Kilde: DFDS