DFDS offentliggør navnene på Dunkerque – Rosslare færgerne

OPTIMA SEAWAYS. © DFDS

DFDS har i dag offentliggjort navnene på de tre færger, som skal bruges på den nye fragtrute Dunkerque – Rosslare, som starter d. 2. januar 2021.

VISBY ankommer til Visby d. 30/6-2008. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Det drejer sig om den chartrede færge VISBY, fra rederiet Rederi AB Gotland, samt den chartrede RoPax færge KERRY, som er ejet af Stena RoRo. VISBY bliver leveret til DFDS d. 20. december, mens KERRY har været i drift for DFDS på Østersøen siden slutningen af november.

KERRY ankommer til Santander. Foto: Jose Luis Diaz Campa

Den sidste færge, er DFDS egen RoPax færge OPTIMA SEAWAYS, som i dag sejler på ruten Karlshamn –  Klaipeda. Den er dog kun planlagt til at sejle på ruten i januar måned, hvorefter den vil vende tilbage til Østersøen.

Rokade i Østersøen

I forbindelse med at OPTIMA SEAWAYS bliver flyttet til den nye rute mellem Frankrig og Irland, vil RoPax færgen PATRIA SEAWAYS afløse den på Karlshamn – Klaipeda ruten. PATRIA SEAWAYS sejler normalt på Kapellskär – Paldiski ruten sammen med SIRENA SEAWAYS. Den vil så sejle alene på ruten, da trafikken er begrænset i januar måned.

PATRIA SEAWAYS ankommer til København d. 18/2-2017. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilder: DFDS og DFDS

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →