
Da Destination Gotlands færge VISBORG ankom til Nynäshamn i formiddags, havde nogle personer barikkeret sig inde i en kahyt og ville ikke forlade den. Politiet og indsatsstyrken måtte derfor tilkaldes til færgen, hvor de prøvede at forhandle med personerne inde i kahytten.
Da det ikke lykkedes, måtte politiet ud på eftermiddagen bryde ind i kahytten ved hjælp af en motorsav, hvor de fandt 3 kvinder og 1 barn. Kvinderne blev anholdt og barnet overladt til de sociale myndigheder.
Pga. situationen kunne VISBORG ikke sejle tilbage til Visby kl. 11:25, og mistede dermed også retur turen til Nynäshamn kl. 16:30. Den vil derfor afgå fra Nynäshamn kl. 20:45, og dermed være inde i fartplanen igen.
Kilder: Sjøfarts tidningen og Polisen