I går tirsdag d. 23. juli, blev der holdt evakueringsøvelse på ELLEN mens den lå ved kaj i Søby. Ombord var 50 figuranter, som skulle evakueres af den 3 mand store besætning. Derefter sejlede ELLEN ud af havnen, og holdt mand-over-bord (MOB) øvelse.
Begge dele forløb planmæssigt, og ELLEN modtog den endelige godkendelse fra Søfartsstyrelsen til at sejle med passagerer.
Ifølge Fyens.dk vil den ødelagte thurster motor blive udskiftet i uge 32. Så planen er stadig at ELLEN indsættes i drift d. 15. august.
Kilder: Ærø Kommune og Fyens.dk