
I sidste weekend blev mekanikerne opmærksomme på et problem med den ene hovedmotor på EXPRESS 1. I første omgang kunne de ikke finde ud af hvad som var galt med den, men en ny kikkertundersøgelse af hovedmotoren har vist at en ring i et leje er beskadiget, og motoren derfor ikke kan bruges. Den har derfor sejlet kun sejlet med 3 ud af 4 hovedmotorer hele ugen, hvilket har medført forsinkelser.

På tirsdag d. 1. juni, vil EXPRESS 1 derfor blive taget ud af drift så hovedmotoren kan blive repareret. I stedet bliver der sejlet med en nødfartplan, hvor MAX, HAMMERSHUS og POVL ANKER, vil dække de fire dobbeltture der er den dag.

”Det positive er, at mekanikernes vedholdenhed har forhindret, at skaden kunne udvikle sig alvorligt. Det er træls at skulle sejle på tre motorer i nogle dage og træls at skulle undvære EXPRESS 1 en dag – men alternativet med en større skade er langt værre.”
Jesper Skovgaard, Bornholmslinjens kommercielle direktør.

Kilde: Molslinjen
