
Det japanske rederi Ferry Sunflower, som er ejet af Mitsui O.S.K. Lines, har bestilt to RoPax færger hos det japanske værft Naikai Zosen shipyard. De to færger skal leveres i 2025, og erstatte de to færger SUNFLOWER DAISETSU og SUNFLOWER SHIRETOKO på ruten Oarai – Tomakomai.
De to færger vil få en dual-fuel motor, og skal sejle primært på LNG, men kan også sejle på diesel. De nye færger vil reducere CO2 udslippet med 35% i forhold til de nuværende færger.
Ferry Sunflower har allerede en bestilling på to LNG færger hos Mitsubishi Shipbuilding, med levering omkring årsskiftet 2022/23.
Fakta på færgerne:
- Længde: 199,4 meter
- Passagerer: 157
- Biler: 50
- Lanemeter: 2.015
Kilde: Mitsui O.S.K. Lines
