Finferries indgår kontrakt om 40 vejfærgeruter i Finland

ELEKTRA. © Finferries

Det statsejede finske rederi Finlands Färjetrafik Ab (Finferries), har underskrevet en aftale med NTM-centralen (Närings-, trafik och miljöcentralen) i Finland, om 40 vejfærgeruter. Ruterne er delt op i 4 kontrakter, som har en varighed på mellem 6 og 10 år. De nye aftaler hæver serviceniveauet på flere ruter, og indsættelsen af flere nye fritgående- og kabelfærger.

På Pargas – Nagu ruten vil der fra starten af 2023, blive indsat endnu en hybridfærge, som er en opdateret udgave af hybridfærgen ELEKTRA, som sejler der i dag. Den nye færge, vil afløse 2 ældre dieselfærger på ruten, så den lokale CO2- emission mindskes med 60%. Fra 2023, vil der så kun sejle de 2 hybridfærger, som tilsammen vil have en større bilkapacitet end der er med 3 færger i dag.

På Nagu – Korpo ruten, vil den nuværende hovedfærge blive udskiftet med en kabelhybridfærge i 2023. Den nye færge vil kunne medtage 60% flere biler. Samtidig reduceres de lokale CO2-emissioner med over 60 procent.

På Skåldö ruten, vil der også blive indsat en ny hybridkabelfærge, som kan laste 150 tons, mod den nuværende, som kun kan laste 90 tons. Denne forventes indsat i begyndelsen af 2022.

Aftalen betyder også at der vil komme større vejfærger på følgende ruter: Arvinsalmi, Hanhivirta, Palva, Korpo-Norrskata, Gustavs-Iniö og Bergö.

Kilde: Finferries

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →