
Rederiet Fred. Olsen Express, som har flere ruter mellem De Kanariske Øer med hurtigfærger, vil nu også tilbyde rene fragtruter mellem øerne.
Rederiet har derfor ifølge Shipping Italy, købt de to RoRo færger FINNHAWK og FINNKRAFT af Finnlines. Færgerne passer meget godt med det billede Fred. Olsen Express har brugt i deres pressemeddelelse, samt fakta på færgerne.
Den første RoRo færge vil blive leveret i april og indsat i starten af maj, hvor den vil sejle mellem Gran Canaria og de østlige øer. Den anden RoRo færge håber rederiet at kunne indsætte inden årets udgang.
Kilder: Fred. Olsen Express og Shipping Italy
