
Det italienske rederi Medmar, som sejler i Napolibugten, har købt færgen FYNSHAV af Molslinjen for ca. 4,5 million euro. Den har i forbindelse med salget skiftet navn til MEDMAR MARTINA. Den vil nu blive sejlet til Italien, hvor den skal på værft for at blive tilpasset dens nye fartområde. Den forventes klar til sommersæsonen.
FYNSHAV har ligget oplagt i Faaborg siden d. 17. juni 2025, hvor den blev afløst af NERTHUS på ruten mellem Kalundborg og Samsø.

Det italienske rederi købte den tidligere færge ODIN SYDFYEN i foråret 2024, af dens ålandske ejere, hvor den havde sejlet mellem 2015 og 2023 under navnet ODIN. Den er nu også ved at være klar til at blive indsat for rederiet under navnet MEDMAR GIORGIA.
Kilde: Shipping Italy
