
Fredag d. 21. august, blev den kombinerede jernbane- og RoRo færge MARSHAL ROKOSSOVSKY, søsat på det tyrkiske værft Kuzey Star Shipyard. Den forventes leveret i foråret 2021.
MARSHAL ROKOSSOVSKY og den efterfølgende søster GENERAL CHERNYAKHOVSKY, bliver leveret til det russiske rederi Rosmorport, og skal indsættes på ruten Ust-Luga – Baltiysk. Her vil de afløse de to færger AMBAL og BALTIYSK.

De to nye færger, får dual-fuel motorer, så de kan sejle på LNG, samt isklasse, så de ikke behøver hjælp af isbrydere.
Fakta på MARSHAL ROKOSSOVSKY:
- Længde: 199,90 m
- Bredde: 27,40 m
- Dybgang: 6,0 m
- Fart: 16,5 knob
- Passagerer: 12
- Længde på jernbanespor: 970 m
- Lastbiler og trailer: 73 (Uden jernbanevogne ombord)
Kilder: PortNews og Marine Engineering Bureau
