
Da de bornholmske pendlere mandag eftermiddag tjekkede ind i Rønne eller Ystad, ville de opleve en betydelig bedre rejseoplevelse på EXPRESS 1. Turen kunne nemlig nydes i et dedikeret loungeområde til pendlere, ligesom pendlerne ville blive prioriteret ved ombord- og frakørsel.

”Vi har længe gerne villet give pendlere en bedre service. Det er vigtigt, at de hyppigt rejsende har et område, hvor de har ro til at arbejde og forberede sig på det, de skal frem til.”
Jesper Skovgaard, Molslinjens kommercielle direktør.
Pendlere er en gruppe af rejsende, som ofte er på vej til arbejde og til møder.
”Det er en anden måde at rejse på, og de er oftere under et pres for at nå frem til et bestemt tidspunkt. Derfor er vi sikre på, at pendlerne også vil se positivt på muligheden for at komme først muligt på og af færgerne.”
Jesper Skovgaard.
De nye vilkår for pendlerne trådte i kraft i eftermiddags (9. marts 2020), og medfører hverken prisstigninger eller ændrede betingelser i pendlerproduktet.
Kilde: Bornholmslinjen
