PRINSESSE ISABELLA får vedligeholdssystemet SERTICA

PRINSESSE ISABELLA afgår fra Sælvig, d. 21. maj 2016. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Samsø Rederi, har valgt at udskifte deres nuværende vedligeholdssystemer på færgen PRINSESSE ISABELLA, med SERTICA fra firmaet Logimatic.

”Som livline til Samsø er det vigtigt for os, at vi har en sikker og effektiv drift. Med et system som SERTICA kan vi planlægge og optimere vedligehold digitalt og simplificere interne arbejdsgange med mobile apps.”

Per Nymann, Teknisk Chef hos Samsø Rederi

”I sidste måned var jeg på besøg på Prinsesse Isabella for at underskrive salgskontrakterne og gav samtidig en 5 minutters undervisning i brug af SERTICA appen. Der skal faktisk ikke mere undervisning til, for det er jo meningen det skal være let.”

Hans Christian Jensen, Salgschef hos Logimatic

”Appen er faktisk overraskende smart og det skal være dead-simple for sådan en gammel mand som mig. Jeg skal blot tage et billede, igangsætte et job og trykke på knappen, når jobbet er udført.”

Christian Damhøj Jensen, Chief Engineer ombord på Prinsesse Isabella

Netop simpliciteten og mobiliteten i form af en app er en af grundene til Samsø Rederi har valgt at skifte til vedligeholdssystemet SERTICA. Dette system vil også blive brugt på det kommende passagerskib LILLEØRE, som bliver indsat mellem Samsø og Aarhus senere i år.

”Vi forventer at få en nemmere hverdag med et logisk og brugervenligt vedligeholdssystem, hvor vi kan komme i mål med ganske få klik. Vi kender jo SERTICA fra andre rederier og ved de har en super support oppe i Aalborg.”

Per Nymann, Teknisk Chef hos Samsø Rederi

Kilde: Logimatic

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →