Japanske Sado Kisen, har købt færgen EHIME af det japanske rederi Uwajima Unyu, hvor den blev arbejdsløs, efter leveringen af nybygningen REIMEI MARU i sommers.
EHIME vil i løbet af vinteren gennemgå en ombygning og renovering, så den i slutningen af marts 2023, kan blive indsat på ruten Ogi – Naoetsu. Sado Kisen havde indtil for nogle år siden hurtigfærgen AKANE på ruten, men betjener den i dag, kun med passagerskibe. Der har dog været kraftige ønsker fra indbyggerne og industrivirksomhederne om at få en bilfærge igen, hvilket så nu kommer til at ske til foråret.
Kilder: ShipPax og Sado Kisen