Stena Line har efter en strategisk rutegennemgang, besluttet at fjerne færgen STENA VISION fra Rosslare – Cherbourg ruten. Sidste afgang bliver d. 26. oktober fra Cherbourg. STENA VISION blev indsat på ruten d. 30. juni 2023.
STENA HORIZON, som også sejler på ruten, vil stadig sejle på ruten, men ændringen betyder at antallet af afgange på ruten bliver halveret, til 3 ugentlige dobbeltture. Stena Line planlægger dog at indsætte ekstra tonnage i spidsbelastningsperioderne.
Det er endnu uvist, hvad der efterfølgende skal ske med STENA VISION.
Kilde: Stena Line