Stena Line forventer op mod 80% færre passagerer i år

STENA DANICA ankommer til Göteborg d. 19/10-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Stena Lines pressechef Carl Mårstensson, siger til Sjöfarts tidningen, at op mod 80% af passagererne vil forsvinde fra deres ruter i år. Grunden til dette er, at mindst halvdelen af årets passagerer sejler med dem om sommeren, og de forventer ikke at tingene ville være tilbage til det normale, når sommeren kommer.

Stena Line varslede fyring af 950 ansatte i Sverige i forrige uge. Det drejer sig om 600 søfolk som er medlem af Seko Sjöfolk, 150 officerer og 200 kontoransatte.

RoPax er fremtiden

Sterna Line vil styrke fragtdelen, som er rederiets kerneområde, og som holder dem flydende økonomisk. Derfor vil Stena Line, ifølge Carl Mårstensson investere mere i at blive et rent RoPax rederi. Det betyder at de mere eller mindre rene passagerfærger, som STENA SAGA, STENA DANICA og SASSNITZ vil blive udfaset.

STENA SAGA ankommer til Frederikshavn d. 10/7-2015. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Stena Line lukkede allerede i sidste uge Frederikshavn – Oslo ruten, hvormed STENA SAGA er blevet ledig og oplagt. Desuden er STENA DANICA og SASSNITZ også blevet oplagt, dette er dog stadig kun en midlertidig oplægning, men det kan også ende med at blive permanent.

SASSNITZ afgår fra Trelleborg d. 24/3-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilde: Sjöfarts tidningen

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →