Stena Line: Søsætning og køllægning af NewMax RoRo færger

Søsætning af STENA FUTURA. © Stena Line

I slutningen af oktober, blev der på det kinesiske værft China Merchants Jingling, afholdt både søsætnings- og køllægningsceremonier. Der var nemlig søsætning af RoRo færgen STENA FUTURA, og køllægning af søsteren STENA CONNECTA.

“Det er spændende at være vidne til fremskridtene med vores nye færger, og at være med til at fremtidssikre vores flåde, samt at sætte nye branchestandarder for at være en del af løsningen på klimaforandringerne. Disse nye fartøjer er de første RoRo-skibe udstyret med en multi-hybrid løsning, der gør dem i stand til at operere på batteri, biobrændstof og metanol. Dette overholder ikke kun de kommende reguleringer, men reducerer også vores CO2-udledninger, hvilket hjælper vores kunder med at nå deres scope 3-mål.”

Niclas Mårtensson, CEO for Stena Line.

© Stena Line

De to RoRo færger, skal afløse RoRo færgerne STENA HIBERNIA og STENA SCOTIA på ruten Belfast – Heysham. Med de nye RoRo færger, vil fragtkapaciteten på ruten blive øget med ca. 40%.

“STENA FUTURA og STENA CONNECTA vil udgøre en vigtig forbindelse over det Irske Hav og imødekomme den fortsatte vækst og efterspørgsel fra fragtkunder på denne rute. Vi er sikre på, at den øgede kapacitet vil blive godt modtaget af markedet, når vi byder STENA FUTURA velkommen til det Irske Hav i efteråret 2025.”

Niclas Mårtensson, CEO for Stena Line.

Kilde: Stena Line

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →