
Lørdag morgen ankom STENA NAUTICA til Halmstad for at prøveanløbe lejet, og teste at ramperne og de andre kajfaciliteter passede. Alt forløb efter planen. Så alt er ved at være klar til STENA NAUTICA begynder at sejle mellem Grenaa og Halmstad d. 2. februar 2020.
Forventer fordobling af trafikken inden 5 år
Tony Michaelsen, som er Stena Lines linjechef for de 2 ruter mellem Danmark og Sverige, forventer at trafikken fordobles inden der er gået 5 år, i forhold til den nuværende rute til Varberg. Det betyder at der skal være ca. 100.000 lastbiler og mindst 300.000 passagerer om året, inden der er gået 5 år.
Årsagen til at han forventer at den nye rute vil klare sig bedre end den gamle, både pga. placeringen af Halmstad i forhold til Varberg, men også at Stena Line nu aktivt vil reklamere for Grenaa – Halmstad ruten, hvor de ikke lavede selvstændig markedsføring af den gamle Grenaa – Varberg linje, da den ”bare” var en lille søster til Frederikshavn – Göteborg ruten, og primært var der for at spærre for eventuelle konkurrenter.
Kilder: Stena Line og Sveriges Radio
