STENA VINGA afløser på Rosslare – Cherbourg

STENA VINGA i Göteborg d. 19/10-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

STENA VINGA, som normalt sejler på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg, vil fra tirsdag d. 29. september, afløse på ruten Rosslare – Cherbourg, som normalt bliver betjent af STENA HORIZON. STENA HORIZON vil være tilbage på ruten igen d. 27. oktober, ligesom STENA VINGA er tilbage på Frederikshavn – Göteborg, fra den dag.

STENA HORIZON. © Stena Line

Årsagen er at Stena Line, har mange af deres færger på det Irske Hav i dok, i løbet af efteråret, og at den normale afløserfærge STENA NORDICA, også selv skal i dok i Polen. Her vil den nemlig blive klargjort til når den skal genindsættes på ruten Karlskrona – Gdynia fra d. 30. oktober, hvor den afløser den chartrede STENA BALTICA, som Stena Line har haft på charter fra franske Brittany Ferries siden efteråret 2013.

STENA NORDICA afgår fra Holyhead d. 25/6-2011. Foto: Michael Koefoed-Hansen
STENA BALTICA. © Stena Line

STENA HORIZON, vil derfor afløse for STENA ESTRID på ruten Dublin – Holyhead, en opgave som STENA NORDICA står for indtil d. 30. september.

STENA ESTRID ankommer til Holyhead for første gang (23/12-2019). © Stena Line

Kilder: Sjöfarts Tidningen og  Stena Line

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →