Tirrenia varsler fyring af 1.000 søfolk

RAFFAELE RUBATTINO ankommer til Napoli d. 19/6-2016. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Det italienske rederi Tirrenia, som ejes af Onorato Armatori gruppen, har varslet fyring af omkring 1.000 søfolk begyndende fra april 2020, samt lukning af kontorerne i Napoli og Cagliari. Årsagen til de mange fyringer er, at Tirrenia’s kontrakt med den italienske stat udløber i juli 2020, og de står dermed til at miste deres årlige tilskud på 72 millioner Euro.

Med hensyn til det administrative personale, drejer det sig om 65 personer. De vil ikke blive fyret, men vil blive flyttet til Portoferraio, Livorno og Milano.

Som forventet er fagforeningerne ikke tilfredse med den udmeldelse, og truer med at sende alle deres ansatte i Tirrenia i strejke.

Kilde: Informazioni Marittime

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →