Torghatten Nord bestiller to færger hos Oma Baatbyggeri

© Oma Baatbyggeri

Det norske rederi Torghatten Nord, har onsdag d. 28. august, bestilt to elektriske færger hos det norske skibsværft Oma Baatbyggeri. Hele bygningen af de to færger, vil ske i Stord i Norge, ved hjælp af bl.a. lokale underleverandører.

De skal under normale forhold sejle på landstrøm, men der vil desuden blive installeret dieselgeneratorer ombord på de to færger, så de også kan fungere som plugin hybrid.

De to færger er en videreudvikling af færgen KINSARVIK, som Oma Baatbyggeri leverede til det norske rederi Boreal Sjø i 2019. De er af katamarantypen, og skal bygges i aluminium.

KINSARVIK afgår fra Kinsarvik d. 14/7-2024. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Det bliver norske BOS Power, som skal være systemintegrator af de elektriske fremdriftssystemer til de nye færger. De skal levere det komplette elektriske fremdriftssystem, der inkluderer batteripakker, MOVEe integreret strøm- og energistyringssystem designet til at optimere ydeevne og effektivitet.

Skibene vil blive udstyret med et effektivt elektrisk fremdriftssystem bestående af to azimut-thrustere, hver drevet af permanente magnetiske motorer og det indbyggede batterisystem.

“We are thrilled to contribute to a sustainable maritime future in partnership with Oma Baatbyggeri and Torghatten. Our innovative solutions will not only reduce emissions but also enhance the efficiency and reliability of transport services in this essential region.”

Eirik Nesse, Director of Marine Propulsion at BOS Power.

Færgerne skal efter planen leveres i 4. kvartal 2025. De skal indsættes på ruterne Korsfjord – Nyvoll og Klokkarøy – Kjerringholmen, fra 1. januar 2026, hvor Torghatten Nord overtager de to ruter.

Torghatten highlights the critical role of the new electric ferries. “Transportation to and from Norway’s coastal communities needs to be environmentally sustainable. We are looking forward to providing future-proof zero emission ferries to the routes.”

Hallgeir Magne Lohn, Head of Development at Torghatten.

Fakta på nybygningerne:

  • Længde: 49 meter
  • Bredde: 13 meter
  • Passagerer: 95
  • Biler: 28

Kilder: Oma Baatbyggeri og BOS Power

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →