VITSENTZOS KORNAROS solgt til ophugning

VITSENTZOS KORNAROS i Piræus d. 16/6-2014. Foto: Frans Truyens

Den græsk ejede færge VITSENTZOS KORNAROS er blevet solgt til ophugning i Tyrkiet. Den har ligget oplagt siden juni 2017, hvor den fik maskinhavari. Da den ikke kan sejle selv, bliver den slæbt af slæbebåden CHRISTOS XL til Aliaga i Tyrkiet, hvor den forventes at ankomme mandag d. 13. april.

VITSENTZOS KORNAROS er bygget i 1976 på Aalborg værft til Townsend-Thoresen European Ferries, hvor den under navnet VIKING VISCOUNT blev indsat mellem Felixstowe og Zeebrugge.

Kilde: ellinikiaktoploia.net

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →