Ystad Havn ombygger hurtigfærgelejet, så det også passer til POVL ANKER

POVL ANKER oplagt i Rønne d. 19/4-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Bornholmslinjen og Ystad Havn, har lavet en aftale om, at færgeleje 5 (hurtigfærgelejet) i Ystad skal bygges om, så POVL ANKER kan lægge til i det. Ombygningen begynder allerede i starten af november og vil være færdig midt i januar 2020.

I dag er det svært for POVL ANKER at få plads i Ystad Havn, når den afløser for hurtigfærgerne, da de polske færger, spærre de normale færgelejer indtil kl. 14 på hverdage. Derfor har den ikke kunnet bruges til at afløse helt som forventet.

”Når vejret viser tænder, bliver det nu muligt for os at omlægge færgerne, så vi kan lave det bedst mulige trafikprogram. Det giver et væsentligt løft til færgebetjeningen af Bornholm”, siger Bornholmslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

”Ombygningen af færgeleje giver os friheden til for eksempel at sætte Povl Anker ind som første morgenafgang, hvis det er sådan, vi hjælper flest bornholmere ”, siger Carsten Jensen.

Kilde: Molslinjen

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →