
Det spanske rederi Baleària, har fået leveret hurtigfærgen MERCEDES PINTO, som er bygget på det spanske værft Armon Shipyards (Gijón). MERCEDES PINTO er den 3. hurtigfærge, som rederiet har fået leveret fra værftet, der pt. er i gang med at bygge yderligere to færger til rederiet.
MERCEDES PINTO vil blive indsat mellem Las Palmas, Morro Jable og Santa Cruz de Tenerife på De Kanariske Øer, hvor rederiet netop har overtaget rederiet Naviera Armas Trasmediterránea.
Kilde: Baleària
