
HSM Industri har indgået en aftale med Molslinjen om bygningen af et komplet passagerlandgangsanlæg (PLG-anlæg) på Sjællands Odde, der skal bruges til de kommende elektriske hurtigfærger.

HSM Industri skal stå for projektering, fremstilling, levering og montage af det samlede anlæg. Leverancen indeholder et tårn med trapper og elevator, skywalk, PLG-pier, teleskoplandgange samt hydraulik- og styringsanlæg.

Det samlede anlæg forventes færdigt i 2028.
Kilde: HSM Industri
