
Somanor SAS (et semi-offentligt fransk selskab) og Brittany Ferries bekræfter opsigelsen af byggekontrakten for HONFLEUR med Flensburger Schiffbau-Gesellschaft (FSG).
Færgen har været under bygning i Flensburg siden 2017. HONFLEUR var oprindeligt planlagt til gå i drift i juni 2019, men levering af HONFLEUR er blevet udsat flere gange på grund af vedvarende økonomiske problemer hos FSG.
Ændringen af hovedaktionæren hos FSG i september 2019, hvor Lars Windhorst og Tennor-gruppen overtog ejerskabet, har ikke fået værftet til at vende tilbage til vækst og konkurrenceevne.
Med overraskelsesmeddelelsen om, at FSG gik i betalingsstandsning i maj 2020, og mislykkede drøftelser med den nuværende ledelse af FSG og dets vigtigste kreditorer, erkendte Somanor og Brittany Ferries, at de havde mistet tilliden i værftets evner til at fuldføre bygningen af HONFLEUR, inden for en rimelig tidsperiode.
Kilde: Brittany Ferries