Medier: Brittany Ferries har annulleret kontrakten med FSG

HONFLEUR. © Brittany Ferries

Flere medier skriver i dag, at franske Brittany Ferries har annulleret deres nybygningskontrakt på færgen HONFLEUR, som bliver bygget hos Flensburger Schiffbau-Gesellschaft (FSG). Brittany Ferries bestilte færgen tilbage i juni 2017, og den skulle så havde været leveret i juni 2019. FSG er dog stadig i gang med at bygge på den, og ifølge Süddeutsche Zeitung, er der stadig ca. et års byggetid tilbage på HONFLEUR.

FSG er dermed uden ordrer, da Irish Ferries annullerede deres nybygningskontrakt i sidste uge, mens australske TT-Line gjorde det tilbage i februar måned.

Kilder: Süddeutsche Zeitung, Le marin og ShipPax

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →