Color Line oplægger COLOR FANTASY

COLOR FANTASY på Fayard d. 19/1-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Color Line tager nu konsekvensen af opblomstringen af Covid-19, og de dermed øgede rejserestriktioner. Derfor vil de fra d. 2. november oplægge færgen COLOR FANTASY, som sejler mellem Oslo og Kiel. Oplægningen vil i første omgang, vare frem til den 17. december.

COLOR MAGIC afgår fra Oslo d. 24/7-2020. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Søsterfærgen COLOR MAGIC vil fortsætte med at sejle på ruten mellem Oslo og Kiel, dog efter en modificeret sejlplan, så den kommer til at sejle 3 dobbeltture om ugen. Det er dog kun muligt at stige ombord på COLOR MAGIC i Oslo. Desuden vil RoRo færgen COLOR CARRIER blive genindsat på ruten mellem Oslo og Kiel, for at sikre nok fragtkapacitet mellem Norge og Tyskland.

COLOR CARRIER i Oslo d. 24/7-2020. Foto: Michael Koefoed-Hansen

“Reduksjon av kapasitet er dessverre nok en gang nødvendig, og det er avgjørende at regjeringen og Stortinget stiller opp med kompensasjonsordninger både i høst og til neste år.”

Trond Kleivdal, direktør i Color Line.

Oplægningen af COLOR FANTASY, betyder at yderligere 400 ansatte bliver permitteret.

Kilde: Color Line

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →