Destination Gotland tilbage i Västervik fra næste sommer

GOTLANDIA vinteroplagt i Falkenberg d. 25/11-2007. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Det svenske rederi Destination Gotland, som sejler mellem Gotland og det svenske fastland, har i år ikke sejlet på sommerruten mellem Visby og Västervik, pga. Covid-19.

Destination Gotland har sejlet på ruten siden 2017, med hurtigfærgerne GOTLANDIA og GOTLANDIA II, efter at konkurrenten Gotlandsbåten, kun holdt økonomisk til at sejle i 2016. Ruten modtager ikke støtte fra den svenske regering, ligesom de to andre ruter fra Nynäshamn og Oskarshamn til Visby på Gotland gør.

GOTLANDIA II vinteroplagt i Falkenberg d. 25/11-2007. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Der var derfor onsdag d. 16. september, møde mellem Destination Gotland og Västervik kommune, omkring rutens fremtid. Destination Gotland meddelte at de forventede at sejle igen til næste år, med en lidt mere udvidet sejlplan i forhold til 2019. Men, der er nemlig et men, og det er Covid-19, som alt efter hvordan den udvikler sig, kan få indflydelse på om ruten kommer i gang igen næste år.

Kilde: Dagens Vimmerby

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →