DFDS bytter færger med Moby Lines

Tegning af hvordan de nye færger kan komme til at se ud. © DFDS

DFDS har underskrevet en aftale med italienske Moby Lines, om at købe de 2 færger MOBY WONDER og MOBY AKI som er bygget i henholdsvis 2001 og 2005. Til gengæld vil Moby Lines købe PRINCESS SEAWAYS og KING SEAWAYS af DFDS.

MOBY AKI. © Moby Lines

Aftalen forventes endelig fuldført i anden halvdel af oktober, hvor DFDS overtager de 2 færger, som så vil blive sendt på værft, for at blive renoveret og ombygget, inden de kan blive indsat på ruten mellem Ijmuiden og Newcastle i første kvartal i 2019. Imens ombygningen finder sted, vil DFDS bareboat charter KING SEAWAYS og PRINCESS SEAWAYS indtil januar og februar 2020.

MOBY WONDER. © Moby Lines

MOBY WONDER og MOBY AKI vil blive omdøbt til AMSTERDAM SEAWAYS og NEWCASTLE SEAWAYS, samt komme under dansk flag.

KING SEAWAYS. © DFDS

Salget af PRINCESS SEAWAYS og KING SEAWAYS, vil give DFDS et overskud på ca. 100 millioner kroner. Mens købet og ombygningen af MOBY WONDER og MOBY AKI, vil løbe op i ca. 1 milliard kroner, hvoraf de 650 millioner kroner vil påvirke 2019 regnskabet.

PRINCESS SEAWAYS. © DFDS

Ved at udskifte PRINCESS SEAWAYS og KING SEAWAYS, med MOBY WONDER og MOBY AKI, vil fragtkapaciteten på Ijmuiden -Newcastle ruten årligt blive øget med 40%, mens bilkapaciteten vil blive øget med 5%.

Udskiftningen af PRINCESS SEAWAYS og KING SEAWAYS, med MOBY WONDER og MOBY AKI, er en del af DFDS Win23 strategi.

Kilde: DFDS

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →