DFDS har i dag meddelt at de sælger RoPax færgen LIVERPOOL SEAWAYS til franske La Meridionale. Betaling og levering af LIVERPOOL SEAWAYS vil dog først finde sted i april 2020. La Meridionale skal betale ca. 200 millioner kroner for LIVERPOOL SEAWAYS, hvilket vil give DFDS et overskud på ca. 100 millioner kroner. Da handlen først finder sted næste år, vil det ikke påvirke regnskabet for 2019.
LIVERPOOL SEAWAYS er i dag indsat på ruten mellem Kapellskär (Sverige) og Paldiski (Estland). Planen er at det er en færge fra DFDS flåde som skal afløse LIVERPOOL SEAWAYS. Et godt bud kunne være RoPax færgen BAIE DE SEINE (tidligere SIRENA SEAWAYS), da dens 5-årige bareboat charter til Brittany Ferries, netop udløber omkring april 2020.
Kilde: DFDS