
Norske Norled overtog onsdag d. 24. juni hybridfærgen FESTØYA. FESTØYA er blevet bygget på det polske værft Remontowa Shipbuilding, og er den første i en serie af 4 næsten ens færger til Norled.
FESTØYA forlod værftet fredag ved middagstid, og forventes at ankomme til Stavanger på mandag. FESTØYA forventes indsat på ruten Festøya – Solavågen midt i juli måned.
Fakta på færgerne:
- Længde overalt: 114,4 m
- Bredde: 17,7 m
- Passagerer (færge 1 & 2): 296
- Passagerer (færge 3 & 4): 395
- Biler: 120
Kilde: Remontowa Shipbuilding
