
Det norske rederi Fjord1 er blevet tildelt kontrakten på ruten Lavik – Oppedal, som er en del af E39. Kontrakten gælder fra d. 1. september 2026 til d. 31. august 2034, med option for yderligere 3 år. Fjord1 vandt fordi de havde den bedste kombination af pris og kvalitet i deres bud.
Ruten skal betjenes af 4 nuludslips færger med en bilkapacitet på 120, mod 3 færger i dag. Dermed vil der på hver- og søndage være 15 minutter mellem afgangene, mod 20 minutter i dag.
Rederiet Norled som i dag betjener ruten, blev sidst blandt de 3 rederier som bød på ruten. Ved udbuddet blev prisen vægtet 60%, automatisering med 30% og gennemføringsevne med 10%. Det sidste rederi som bød var Torghatten Midt.
Placering | Rederi | Total pointsum | Pris i norske kroner |
1 | Fjord1 | 95,89 | 2.754.309.658 |
2 | Torghatten Midt | 89,71 | 3.180.174.664 |
3 | Norled | 61,72 | 4.139.304.064 |
Kilde: Statens vegvesen