
Irish Ferries har indgået en aftale om at chartre færgen SPIRIT OF BRITAIN af P&O Ferries for 2 år, med efterfølgende køb af færgen. Irish Ferries skal betale 20.000 euro om dagen i chartre og efterfølgende 74,8 millioner euro for købet. Så samlet kommer den til at koste 89,4 millioner euro. SPIRIT OF BRITAIN har sejlet på ruten Dover – Calais siden den blev leveret i 2011, men blev tidligere i år, afløst af nybygningen P&O LIBERTE.
SPIRIT OF BRITAIN vil efter en rebranding blive genindsat i juni på ruten Dover – Calais, nu for Irish Ferries, hvor den der vil afløse færgen ISLE OF INNISFREE.

Space charter på Dover – Calais
Irish Ferries og P&O Ferries indgår også en space charter aftale på ruten Dover – Calais. Det er planen at den skal træde i kraft for fragtkunder i løbet af sommeren, og efterfølgende for normale passagerer. Når aftalen er trådt i kraft, vil kunder kunne køre på den første ledige færge, uanset om det er en færge fra Irish Ferries eller P&O Ferries.
ISLE OF INNISFREE til Det Irske Hav
ISLE OF INNISFREE vil blive overflyttet til ruten Rosslare – Pembroke, hvor den vil afløse den chartrede RoPax færge NORBAY, som Irish Ferries ligeledes har chartret af P&O Ferries.

Kilder: Irish Continental Group, Irish Continental Group og Irish Ferries
