KRONPRINS FREDERIK indsat som ekstrafærge på Gedser – Rostock ruten

KRONPRINS FREDERIK ankommer til Rødbyhavn d. 25/4-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Scandlines ruten mellem Gedser og Rostock oplever vækst. Antallet af passagerer og personbiler, er steget med henholdsvis 13,1 og 11,4 procent i første halvår, i forhold til samme periode sidste år. Rederiet har derfor valgt at indsætte fragtfærgen KRONPRINS FREDERIK på ruten om lørdagene i sommerperioden.

”For at øge kapaciteten for personbiler på vores færger Berlin og Copenhagen indsætter vi nu også vores fragtfærge KRONPRINS FREDERIK på ruten Gedser – Rostock hver lørdag i højsæsonen.”

Heiko Kähler, administrerende direktør i Scandlines Deutschland GmbH .

Den vil kun medtage lastbiler, men da de lastbiler ellers skulle have sejlet med rutens to normale færger BERLIN og COPENHAGEN, vil der komme ekstra plads til personbiler på de to færger.

COPENHAGEN ankommer til Gedser d. 2/4-2021. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Mandag til fredag, vil KRONPRINS FREDERIK sejle sine normale fragtture på ruten Rødby – Puttgarden.

Kilde: Scandlines

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →