Ønske om autonome elfærger på Lavik – Oppedal ruten

AMPERE ankommer til Lavik d. 18/7-2020. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Den norske regering, ønsker at færgerne i næste udbud på ruten Lavik – Oppedal som er en del af E39, skal være autonome og fuldt elektriske. Samtidig skal antallet af færger på ruten, øges fra tre til fire, når den nye kontrakt træder i kraft i 2024.

Statens vegvesen vil derfor snart sende en udviklingskontrakt på digitalisering og autonomi, nået som den norske regering forventer bliver fremtiden indenfor færgefart, og derfor gerne vil have at norske firmaer tager førerpositionen.

“Å gå foran i utvikling betyr endring. Det har vi gjort i Noreg mange ganger, spesielt innanfor maritim teknologi. Eg forstår at folk er uroa for arbeidsplassen sin, men dersom vi kan utvikle teknologien sjølv, kan det skape nye arbeidsplassar. Som eit ferjeland, er det naturleg at vi ser dit først.”

Jon-Ivar Nygård, transportminister i Norge.

Ruten betjenes i dag bl.a. af AMPERE som var verdens første færge, som kun sejlede på energi fra batterier, da den blev sat i drift i 2015. I dag er der 80 færger som kan sejle på strøm fra batterier i Norge.

Kilde: Regjeringa.no

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →