Passagerrekorder hos Bornholmslinjen og Langelandslinjen

EXPRESS 5 ankommer til Ystad d. 29/4-2023. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Bornholmslinjens rute mellem Rønne og Ystad har efter de første seks måneder i 2023, haft 756.991 passagerer, hvilket er 4,5 procent flere end i 2022, som også var et rekordår. Bornholmslinjen havde forventet fremgang, da kapaciteten på ruten er blevet øget, efter indsættelsen af EXPRESS 5 d. 29. april 2023.

”Det er godt at se, når anstrengelserne med fortsat at udvikle trafikken bærer frugt.”

Jesper Skovgaard, Molslinjens kommercielle direktør.

Det totale antal passagerer på ruten i 2022, var 1.721.949.

Langelandslinjen

LOLLAND ankommer til Tårs d. 5/8-2021. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Hos Langelandslinjen har der også været passagerrekord i første halvår 2023, dog kun med en lille halv procent. Her har der været 233.341 passagerer på ruten mellem Spodsbjerg og Tårs. Den tidligere rekord var ligeledes i 2022.

”Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores trafik og gøre færgerne relevante for de rejsende. Så selv om det er små tal, er det godt at se, når anstrengelserne bærer frugt.”

Jesper Skovgaard, Molslinjens kommercielle direktør.

I hele 2022, var der i alt 558.494 passagerer på ruten mellem Langeland og Lolland.

Kilder: Molslinjen og Molslinjen

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →