
Mandag d. 28. november, fik rederiet TT-Line leveret RoPax færgen PETER PAN, som er bygget på det kinesiske værft Nanjing Jinling Shipyard. PETER PAN er den anden af to søsterfærger som rederiet har fået bygget på værftet. Søsteren NILS HOLGERSSON blev leveret i marts måned, og har været i drift for rederiet siden d. 26. april.
Leveringsturen fra værftet i Kina til Travemünde i Tyskland forventes at tage 49 dage. PETER PAN tager en last med fra Yantai i Kina, som skal sejles til Zeebrugge i Belgien. Under vejs til Zeebrugge vil den gøre stop i Singapore, Colombo (Sri Lanka) og Jeddah (Saudi-Arabien).
PETER PAN forventes indsat i drift, i midten af første kvartal 2023.
Kilde: TT-Line
