Rederi AB Gotland, har af det svenske Trafikverket, fået tildelt 74,2 millioner svenske kroner fra deres Ekobonus program, til at starte en ny rute mellem Nynäshamn og Rostock. Formålet med Ekobonus programmet er at flytte lastbiltrafikken væk fra vejene og over til søtransport.
Den nye linje har fået arbejdsnavnet Hansalinjen, og skal havde daglig afgang fra begge havne, og vil primært satse på fragt. Visse ture vil muligvis også anløbe Visby, som ligger mellem de to havne. Rederi AB Gotland planlægger at bruge de to færger DROTTEN og VISBY, til den nye rute.
“Vi vill gärna bidra till att avlasta vägnätet och minska utsläppen från transporterna. I ett första steg planerar vi för en fraktlinje för logistikföretag som vill minska sitt klimatavtryck och tillsammans med oss bidra till att klara både Sveriges och EU:s klimatmål.”
Håkan Johansson, direktør i Rederi AB Gotland.
Ifølge Rederi AB Gotland, vil den nye rute være lige så tidseffektiv, som det er i dag at køre med lastbil fra Mälardalsregionen og ned til Tyskland.
Det græske rederi Superfast Ferries, prøvede tilbage i 2002 et lignende koncept, hvor man sejlede fra Södertälje til Rostock. Den rute holdt kun lige over 3 måneder, hvorefter den blev lukket pga. dårlig økonomi. Planen var at man skulle have sejlet med SUPERFAST IX og SUPERFAST X, men kun den første af dem nåede i trafik på ruten.
Kilder: Rederi AB Gotland, Trafikverket og P4 Gotland