
Det færøske rederi Smyril Line køber RoRo færgen BORE BANK af finske Bore. BORE BANK er en søster til Smyril Lines MYKINES. Leveringen af BORE BANK er aftalt til d. 20. december. I forbindelse med overtagelsen vil den skifte navn til AKRANES og blive overført til det færøske internationale skibsregister, hvilket betyder at de 24 finske søfolk som arbejder ombord på den i dag, vil blive udskiftet med en besætning fra Færøerne.
Smyril Line vil indsætte AKRANES på den nye rute: Thorlákshöfn (Island) – Tórshavn (Færøerne) – Hirtshals. AKRANES er i øjeblikket på charter til Transfennica, hvor den sejler mellem Finland og Tyskland.

Kilde: info